Kinesiske kvinder får lys idé af ULLA MADSEN


来源:http://www.aarhus.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=1545

To kinesiske kvinder, der bor i Århus, har oprettet et kultur-selskab, der skal give deres landsmænd mulighed for et fritidsliv. Det et år gamle selskab markerede onsdag det kinesiske nytår med åbning af en udstilling om kinesiske kulturskatte. Udstillingen vises på Århus Rådhus.

Ovre fra elevatoren kommer nemlig to kinesiske kvinder i lange opslidsede dragter. Det er Shuangping Lin og Wang Qi, som er på vej hen mod salen,hvor 100 fotografier af kinesiske kulturskatte og af Peking-opera fylder væggene.

Det er onsdag den 13. februar. Om lidt kører en bil med corps diplomatique-plade op foran rådhuset. Kinas ambassadør, Wang Qi Liang, vil deltage i åbningen af den udstilling, de to kvinder arrangerer.

Eller som rettere sagt Kinesisk Kulturselskab i Århus arrangerer.

Men det kan nu næsten komme ud på et, fordi Shuangping Lin er selskabets formand og Wang Qi medlem af bestyrelsen.
Flere anledninger

Anledningen til udstillingen er det kinesiske nytår og 100-året for den første kinesers ankomst til Danmark. Men den kunne også være Kinesisk Kulturselskabs fødselsdag, da selskabet blev stiftet i februar sidste år.

Årsag?

»Der er efterhånden så mange kinesere i Århus – flere hundrede – at vi tænkte, det kunne være en god idé med en aktivitet, der gør det muligt for dem at komme ud til noget,« siger Wang Qi.

Sagen er den, at kinesere har travlt med deres arbejde. De »knokler«, som Wang Qi udtrykker det. Derfor har de ikke et fritidsliv.

Det får de i kulturselskabet, hvor man går til svømning og badminton, er i gang med at oprette madlavningsklubber og har planer om at samle børn og voksne til workshops i f.eks. kinesisk dans.

»Man savner sin egen kultur og får lyst til at dyrke den i fritiden. Så kan man også formidle den til danskere,« siger Wang Qi.

Både hun og Shuangping Lin kom til Århus i 1980’erne – og blev på grund af problemer med at vende hjem efter massakren på Den Himmelske Freds Plads.

Wang Qi forsker ved Aarhus Universitet – i politik og kvinder – mens Shuangping Lin på grund af en trafikulykke har opgivet sit studium i kemi.

Udstillingen “Verdens Kulturarv i Kina” er deres hidtil største arrangement i kulturselskabet, der i dag har ca. 100 medlemmer, men er hastigt voksende.

»Vi har arbejdet med udstillingen fra ambassaden i to måneder,« oplyser WangQi og understreger, at arrangementet også henvender sig til danskere.

»Udstillingen er en smagsprøve på kinesisk kultur og kan give anledning til,at kinesere og danskere kommer til at tale med hinanden og måske kan lave fælles aktiviteter. Den er en måde at bygge bro på og viser, at vi kan bidrage med noget postivt.«
Verdens kulturarv

Udstillingens titel hentyder til de steder i Kina, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Danmark har Jelling, Roskilde Domkirke og Kronborg på listen. Kina har 27 steder, hvoraf den Kinesiske Mur nok er bedst kendt.

I Århus kender man også Peking-opera fra festugen i år 2000. De, der ikke oplevede den, må tro på Kinas ambassadør, der ved åbningen sammenligner den med nattergalesang som i H.C. Andersens eventyr.

Udstillingen på rådhuset med kinesiske fotografers billeder af kulturskattene kan ses til 25. februar.

~ 由 kkaarhus 于 27/05/2010.

一条回应 to “Kinesiske kvinder får lys idé af ULLA MADSEN”

  1. Hello Chinese Friens, I like to learn about China, because I have always liked China and Chinese people, I like to find some chinese friends in Denmark to learn from and tell about Denmark, I live in Salling but sometimes in Århus. My name is Kjeld Gjorup and I desigener houses and bouild them, but I like to meet some chinese friends.
    My E-mail: kjeldgjorup@yahoo.com

发表评论

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / 更改 )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / 更改 )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / 更改 )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / 更改 )

Connecting to %s

 
%d 博主赞过: